Vinicius Junior forstuver anklen i El Clasico
Vinicius Junior (th.) og Real Madrid tabte med 3-4 mod Barcelona søndag. Foto: Albert Gea/Reuters
Både Vinicius Junior og Lucas Vázquez har pådraget sig skader efter El Clasico, oplyser Real Madrid.
Uheldene hagler ned over Real Madrid i denne tid.
Ikke nok med at klubben søndag formentlig mistede mesterskabet ved at tabe 3-4 mod rivalen Barcelona.
Også på skadesfronten var El Clasico dyr for Real Madrid.
I slutfasen måtte Vinicius Junior udgå med en skade, og mandag står det efter undersøgelser klart, at han forstuvede sin venstre ankel.
Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside.
Real kommer ikke med et bud på, hvor længe den brasilianske stjerne er ude, men vil holde øje med udviklingen.
Klubben oplyser desuden, at Lucas Vázquez er blevet muskelskadet i venstre lår.
Real Madrid mangler at møde Mallorca, Sevilla og Real Sociedad i La Liga, hvor Barcelona har et forspring på syv point før de tre sidste runder.
Fra 18. juni skal Real desuden bruge sommeren på at deltage i det udvidede klub-VM.
Tidligere mandag blev det officielt, at Carlo Ancelotti stopper som træne for at tiltræde som landstræner for Brasilien. Det ventes, at Xabi Alonso tager over.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned