Vinokourov håber på restitueret Fuglsang i sidste uge
Alexandre Vinokourov håber, at Jakob Fuglsang kan restituere og komme sig, så han kan hjælpe Fabio Aru til triumf i årets Tour de France. Foto: /ritzau/AP/Laurent Cipriani/arkivfoto
/ritzau/AP/Laurent Cipriani/arkivfoto
Astana-chef Alexandre Vinokourov håber, at Jakob Fuglsang kan fortsætte og måske være frisk igen om nogle dage
Astana-holdchef Alexandre Vinokourov var en glad mand torsdag, da holdets kaptajn Fabio Aru snuppede den gule førertrøje fra Chris Froome (Sky).
Men han var samtidig bekymret for, om Jakob Fuglsang (Astana), som tabte næsten 28 minutter på torsdagens etape, kunne fortsætte i løbet.
Danskeren sled sig i mål med sine to knoglebrud i armen fra onsdagens styrt, men der venter flere bjerge, og Fuglsang er åbenlyst i smerter.
Vinokourov har dog et håb om, at Jakob Fuglsang kan komme igennem de næste par etaper og restituere lidt, så han kan blive en stærk mand for holdet i den sidste uge.
- Vi må tjekke med lægen og fysioterapeuterne og se, hvordan han har det. Hvis han kan køre, så bliver han i løbet, siger Vinokourov.
- Måske kan han efter et par dages hvile hjælpe Fabio Aru. Nu hvor vi har den gule trøje, skal vi virkelig kæmpe for den, og måske kan Jakob vinde en etape senere.
Trods Fuglsangs store problemer, så kunne det ikke skygge for, at det var en god dag for Astana, da Aru kørte sig i front af Tour de France.
- Vi har den gule trøje, så det har været en god dag for Astana. Det giver mere motivation for rytterne, siger Vinokourov.
Om motivationen er nok til at holde Fuglsang i løbet, kan kun tiden vise.
Den slagne dansker trillede direkte fra målstregen og hen til holdbussen, hvor gik ind uden at sige noget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned