Vinter-OL i Beijing bliver kun for kinesiske tilskuere
Ingen udenlandske tilskuere får adgang til vinter-OL i 2022. Uvaccinerede atleter skal i 21 dages karantæne.
Når der i 2022 afholdes vinter-OL i den kinesiske hovedstad, Beijing, bliver det kun med tilskuere fra det kinesiske fastland.
Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité (IOC) onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Beslutningen er taget af de kinesiske arrangører for at kunne levere et "sikkert og succesfuld vinter-OL og vinter-PL (de paralympiske lege, red.) som planlagt".
- Det vil muliggøre udviklingen af vintersport i Kina og også skabe en atmosfære i arenaerne, lyder det fra IOC.
Ved sommerens udskudte OL i Tokyo var der ingen tilskuere tilladt overhovedet.
Desuden oplyser IOC, at atleter, der ikke er vaccineret mod coronavirus, skal i karantæne i 21 dage ved ankomst til Beijing.
Samtidig vil alle atleter samt andre med arbejdsrelation til legene blive testet dagligt.
USA's Olympiske og Paralympiske Komité har slået fast, at vaccination er et krav for at komme med til vinter-OL.
Men det kommer ikke til at være et krav for danske atleter.
- Vi følger den tilgang, der er til vaccination generelt i Danmark. Det er jo et frit valg, om man vil lade sig vaccinere, og så må vi helt nøgternt konstatere, at vi i Danmark har været gode til at passe på os selv, sagde Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF), torsdag.
- Det er et fåtal af vores atleter, der ikke er vaccineret, og vi kommer ikke til at køre en model, hvor vi tvinger nogen.
Danmark kommer til at stille med et rekordstort OL-hold i Beijing, fordi herrernes ishockeyhold har kvalificeret sig.
I 2018 var der 17 danske atleter med i sydkoreanske Pyeongchang.
Vinter-OL begynder 4. februar næste år og varer i 16 dage.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned