Vinter-OL kan blive helt uden NHL-stjerner
Det er lige nu usikkert, om spillerne fra NHL dukker op til vinter-OL i Sydkorea om to år. (Arkivfoto). Foto: AP/Kathy Kmonicek
AP/Kathy Kmonicek
Ishockeyspillere skal selv betale dyre forsikringer under vinter-OL, og det kan betyde, at de ikke stiller op.
Det kommende vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang om to år kan blive helt uden spillere fra NHL.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ønsker ikke længere at afholde ishockeyspillernes rejse- og forsikringsomkostninger. De skønnes at være på omkring ti millioner dollar (68 millioner kroner).
Mathieu Schneider, der er direktør for NHL-spillernes fagorganisation, er usikker på, om spillerne selv vil betale de mange penge.
- Jeg kan forstå på IOC, at de ikke ønsker at betale spillerne for at komme.
- Men på samme tidspunkt er det heller ikke sikkert, at spillerne ønsker at betale for at komme til OL, siger Schneider til det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap News.
NHL-spillernes repræsentant har dog i sinde at arbejde på at finde en løsning.
- Det er noget, der godt kan løses, og vi er optimistiske med hensyn til, hvordan det hele ender. Spillerne elsker OL, og derfor har vi været med de sidste fem gange, siger han.
Det danske ishockeylandshold kommer ikke i aktion i Pyeongchang i februar 2018.
Trods deltagelse af flere NHL-profiler lykkedes det ikke Danmark at spille sig til OL ved et kvalifikationsstævne for to måneder siden.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde