Vinter-OL's første guldmedalje tilfalder norsk stjerne
Therese Johaug jubler over sin første individuelle guldmedalje ved vinter-OL. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
Langrendsstjernen Therese Johaug smadrede konkurrenterne og vandt guld ved vinter-OL i skiathlon.
Den norske langrendsstjerne Therese Johaug vandt den første guldmedalje ved vinter-OL i Beijing, der blev skudt i gang fredag.
Lørdag formiddag dansk tid levede hun op til sin store favoritværdighed og vandt kvindernes skiatlonkonkurrence, der strakte sig over 15 kilometer.
Spænding var der ikke meget af, da Johaug slog et stort hul til konkurrenterne og vandt i helt suveræn stil.
Dermed vandt hun sin første individuelle OL-guldmedalje. I 2010 var hun med til at vinde guld i stafet, og i 2014 hentede hun individuelt sølv og bronze i Sotji.
Den 33-årige Johaug stillede op som forsvarende verdensmester og har igennem karrieren vundet 14 VM-guldmedaljer.
Derfor var hun storfavorit til lørdagens skiatlon, og hun sejrede da også med 30 sekunder ned til de nærmeste konkurrenter. Sølvet gik til russeren Natalja Neprjajeva, mens østrigske Teresa Stadlober tog bronze.
På de næste pladser kom finnen Kerttu Niskanen og svenske Frida Karlsson.
På de første 7,5 kilometer, der var i klassisk stil, fulgte konkurrenterne ellers med Johaug, men den norske kvinde var helt suveræn på de afsluttende 7,5 kilometers fristil.
Senere lørdag formiddag kom den norske høst endda op på to guldmedaljer, da det norske hold vandt den mixede stafet i skiskydning.
I strid blæst sprintede Thingnes Bø sig til sejr foran franske Quentin Fillon Maillet og russiske Eduard Latypov.
I mellemtiden var også Holland kommet på tavlen med guld, da favorittten Irene Shouten vandt guld og satte olympisk rekord på 3000 meter i hurtigløb på skøjter.
Hun henviste italieneren Francesca Lollobrigida og Isabelle Weidemann til de næste pladser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde