På den korte bane kan FC København glæde sig over, at norske Vålerenga på alle områder var ringere og hårdere ramt af vinterpausen end de danske mestre ved mødet i Copa del Sol.
Og på den lidt længere bane kan FCK glæde sig over, at holdet ikke møder Chelsea i Champions League i morgen.
Trods den overbevisende FCK-sejr på 5-1 over Tippeligaens næstbedste hold må træner Ståle Solbakken have et par ting eller tre at overveje efter opgøret mod Vålerenga i vinterturneringen Copa del Sol.
Kampen blev indledt i relativt højt tempo, og dømt på fejlafleveringer og misforståelser i alle ender af banen kunne det se ud til, at også FCK skulle finde egne ben.
Især i første halvleg måtte FCK'erne defensivt se sig overløbet og overrasket et par gange, som ikke så helt Champions League-agtige ud, fordi kommunikationen var dårlig og niveauet under standard.
Senere fik københavnerne styr på sagerne, mens nordmændene blev mindre farlige, og anden halvleg viste klasseforskel mellem det danske og det norske hold.
Et af de offensive FCK-lyspunkter i første halvleg var Zdenek Pospech. Efter en temmelig grov tackling af Vålerengas Luton Shelton "hævnede" tjekken sig ved først at snyde jamaicaneren med en finte og dernæst score efter et-to-spil med Christian Bolanos.
Til slut kom 16-årige Kenneth Zohore på måltavlen, da han på frispark bankede bolden i mål til 5-1 via Vålerengas mur.
FCK møder Aalesund i semifinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker