Virenque afskriver Chris Anker i prikker
Indtil videre har Michael Mørkøv forsvaret den prikkede bjergtrøje i Tour de France med snilde og styrke, og Chris Anker Sørensen er klar til at tage over og jagte den samlede sejr i konkurrencen, når de rigtige bjerge kommer lørdag.
Men flere franske eksperter begraver Saxo Bank-Tinkoff Banks danske drøm i skepsis.
Danskerholdet får næppe prikker på podiet i Paris, mener Richard Virenque, som kaldes konge af bjergkonkurrencen med sine syv titler, hvilket fortsat er løbsrekord.
- Det bliver rigtig svært for Chris Anker.
- Jeg ser Samuel Sánchez som favorit i bjergkonkurrencen. Men det hele vil være nemmere at sige i næste uge, siger Richard Virenque til Ritzau.
Spørgsmål: Kan Chris Anker vinde bjergtrøjen?
- Problemet er, at den prikkede bjergtrøje også fortæller historien om en stærk og holdbar fysik. Vi må se om en uge, hvem der er favorit, siger Richard Virenque.
Landsmanden Raymond Poulidor, som var en af de største Tour-stjerner i årene før bjergtrøjen blev indført i 1975, kender slet ikke Chris Anker Sørensen.
- Jeg kender ham desværre ikke.
- Vi bliver nødt til at se de første bjergetaper, før jeg kan spå om, hvem der vinder den prikkede i år, siger Raymond Poulidor, som normalt er velinformeret omkring udviklingen i Tour de France.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker