Virtuel Superliga sættes på pause på ubestemt tid
eSuperligaen så første gang dagens lys i 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Blot en dag efter at den startede, sættes eSuperligaen nu på pause på ubestemt tid på grund af coronavirus.
Onsdag lød startskuddet til sæson fire af eSuperligaen, en virtuel udgave af den bedste danske fodboldrække, hvor repræsentanter for klubberne på Playstation dyster i spillet Fifa.
Torsdag blev den så sat på pause på ubestemt tid på grund af myndighedernes anbefalinger angående coronavirus.
Det oplyser Divisionsforeningen og Dreamhack, der står bag på turneringen, på Twitter.
- Præcis hvad det får af betydning for afviklingen af turneringerne, kigger vi på den kommende tid, lyder det fra Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, i twitteropslaget.
- Her og nu handler det i første omgang om at reagere på myndighedernes udmeldinger, og sikre alt hvad vi kan for at mindske smitterisikoen. Vi melder ud, når vi ved mere.
AC Horsens vandt efterårets udgave af eSuperligaen efter en finalesejr over FC København.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie