Vittinghus presser verdens bedste ud i tre sæt i Tyskland
Hans-Kristian Vittinghus tabte semifinalen til Kento Momota. Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Hans-Kristian Vittinghus vandt første sæt mod Kento Momota, men tabte alligevel semifinalen i German Open.
Den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus har haft en opløftende uge i German Open.
I anden runde besejrede han ikonet Lin Dan fra Kina, og lørdag pressede han den japanske verdensetter, Kento Momota, ud i tre sæt i semifinalen.
Vittinghus, der blot rangerer som nummer 31 i verden, tabte dog i den sidste ende med 26-24, 16-21, 15-21.
Som cifrene antyder, var første sæt yderst dramatisk, og Vittinghus endte med at trække det længste strå.
Da han også fulgte godt med i første halvdel af andet sæt, fornemmede man sensationen lure.
Men Momota løftede sit spil, så der aldrig for alvor blev spænding i den sidste del af andet sæt.
I det afgørende sæt virkede Vittinghus mere træt, og japaneren kunne hurtigt bringe sig komfortabelt foran.
Danskeren opgav dog aldrig. End ikke da Momota spillede sig til otte matchbolde ved 20-12.
Vittinghus afværgede de tre første, inden han måtte strække våben efter en duel, hvor netkanten ikke var hans ven.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned