Vittinghus ryger ud af Korea Open efter ujævn indsats
Hans-Kristian Vittinghus havde ikke et stort comeback mere i sig, og han er ude af Korea Open efter kvartfinalen. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Hans-Kristian Vittinghus er som den sidste danske singlespiller ude af Korea Open.
Torsdag leverede badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus et vildt comeback i anden runde af Super Series-turneringen Korea Open, da han overlevede seks matchbolde og endte med at vinde.
I kvartfinalen fredag var der ikke mere tilbage på comebackkontoen hos danskeren, som tabte til syvendeseedede Wang Tzu Wei fra Taiwan med cifrene 11-21, 21-19, 14-21.
Trods en fin start på kampen gik den 31-årige dansker helt i stå knap midtvejs, og fra 8-8 fik danskeren kun tre point mere i sættet.
Han fik rystet det sløje førstesæt af sig, og efter sidebyttet kom han igen ind i kampen.
Denne gang var det Wang Tzu Wei, som gik i stå knap midtvejs. Fra 9-9 bragte danskeren sig på 20-14, men han var tæt på at smide sættet på gulvet.
Torsdag overlevede danskeren seks matchbolde og kom videre, i fredagens kamp smed han fem sætbolde, men fik trukket andet sæt hjem med 21-19 på den sidste sætbold.
Til gengæld var tanken for tom til at lave endnu et mirakelcomeback i tredje sæt.
Den syvendeseedede taiwaner dominerede, og han tog sikkert afgørende sæt og dermed pladsen i semifinalen med 21-14.
Dermed er der ikke dansk singledeltagelse i lørdagens semifinaler.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde