VM: 21-årig afløser Neymar mod Tyskland
Bernard bliver manden, der skal afløse den skadede topscorer, Neymar, når Brasilien klokken 22 dansk tid møder Tyskland i VM-semifinalen i Belo Horizonte.
Brasiliens landstræner, Luiz Felipe Scolari, har valgt den 21-årige Shakhtar Donetsk-spiller til at udfylde det store hul, der opstod, efter at Neymar brækkede en ryghvirvel i 2-1-sejren over Colombia i kvartfinalen.
Neymar er dermed færdig i resten af slutrunden.
Bernard er et af to nye ansigter på Brasiliens hold, der også må undvære den karantæneramte anfører, Thiago Silva.
Han bliver afløst af Bayern München-forsvareren Dante, der kommer til at spille over for seks af sine sædvanlige klubkammerater.
Tysklands landstræner, Joachim Löw, stiller med et uændret hold i forhold til 1-0-sejren over Frankrig i kvartfinalen.
Dermed har han igen valgt at stille med den 36-årige veteran Miroslav Klose som frontangriber.
Han jagter sit 16. VM-mål, hvilket vil sikre ham rekorden alene som den mest scorende nogensinde ved VM.
I øjeblikket deler Miroslav Klose rekorden med brasilianeren Ronaldo, der også har scoret 15 mål.
Holdene stiller således op:
Brasilien: Julio Cesar - Maicon, David Luiz, Dante, Marcelo - Luiz Gustavo, Fernandinho - Bernard, Oscar, Hulk - Fred.
Tyskland: Manuel Neuer - Philipp Lahm, Jerome Boateng, Mats Hummels, Benedikt Höwedes - Sami Khedira, Bastian Schweinsteiger - Thomas Müller, Toni Kroos, Mesut Özil - Miroslav Klose.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde