VM-arrangør i atletik tilbyder at give plads til OL
Hvis OL i Tokyo skubbes fra 2020 og et år frem, så vil arrangør være villig til at flytte VM i atletik i 2021.
For at give plads til OL i Tokyo, hvis sommerlegene skal udskydes fra 2020 til 2021, tilbyder arrangør nu at rykke atletik-VM i august 2021 til en anden dato.
Det meddeler Det Internationale Atletikforbund, World Athletics, mandag aften.
VM i atletik står til at skulle afvikles i Oregon i USA fra 6. til 15. august 2021.
Det ville skabe bøvl, hvis OL ender med at skulle udskydes et år og derved vil ramle ind i nogenlunde samme dato.
Men hvis de olympiske lege i Japan skal udskydes fra sommeren 2020 til sommeren 2021, vil man gerne skubbe verdensmesterskaberne i atletik til en anden dato.
- World Athletics har allerede talt med arrangørkomitéen i Oregon for at se på muligheden for at give de olympiske lege plads, lyder det fra forbundet.
Arrangørerne i Eugene i Oregon har ført samtaler med nøgleaktører, og de er enige om, at de vil forsøge at finde en anden dato til atletik-VM, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Organisationskomitéen Oregon 21 er klar over muligheden for, at datoen for VM i atletik skal ændres, hvis OL i 2020 bliver udskudt til sommeren 2021, oplyser VM-arrangøren.
Endnu er der ikke taget en endelig beslutning om at udskyde OL i Tokyo.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker