Der plejer at være gode penge at tjene for Dansk Boldspil-Union (DBU), når landsholdet kvalificerer sig til en slutrunde. EM-deltagelsen i 2004 udløste således en nettogevinst på 24 millioner kroner, efter at spillernes bonus og udgifterne til ophold og forplejning var trukket fra.
Men DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen forventer langt fra et overskud i samme størrelsesorden, når regnestykket gøres op efter VM næste sommer. Lave billetpriser i Sydafrika betyder, at der er færre penge til deling mellem de 32 deltagende nationer, og samtidig er hotelpriserne skruet voldsomt i vejret. Derfor bliver der mindre til deling mellem spillerne og DBU.
Der ligger dog en mulighed for en bonusgevinst, hvis holdet går videre fra det indledende gruppespil. Det udløser nemlig en ekstra sum penge.
- Hvis vi kommer videre fra gruppen, vil vores omkostninger kun omfatte fem ekstra dage. Så det er her, der helt afgjort kan ligge en økonomisk gevinst for os, siger Jim Stjerne Hansen til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker