Men Christensen kommer ikke på is lige foreløbig. Sent søndag aften fik han ifølge ishockey.dk voldsomme smerter i hovedet og var svær at komme i kontakt med.
Derfor blev han indlagt på Herning Centralsygehus med mistanke om en blodprop eller måske dehydrering.
En række prøver kan dog ikke understøtte nogen af teorierne. I stedet hælder lægerne mod, at landsholdsangriberen blev ramt af et kraftigt migræneanfald.
Det er endnu uvist, om han kan spille ved det VM, der begynder på fredag i Stockholm.
- VM-pladsen står åben for Mads, uanset om han melder sig klar i dag eller om en uge, men sporten træder naturligvis i baggrunden, når en af vore spillere pludselig bliver indlagt med symptomer, der peger i den alvorlige retning.
- Vi ønsker for både Mads og hans familie, at han hurtigt kommer sig og lige nu prioriterer sit helbred frem for noget andet, siger holdmanager Kim Pedersen.
Mads Christensen har trods sine blot 25 år allerede vundet fem DM-titler og to tyske mesterskaber.
Han blev i sidste sæson ramt af tre hjernerystelser indenfor kort tid og gik derfor glip af en stor del af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned