Trods kun få timers søvn mødte det danske landshold op til formiddagstræningen på Helsingør Stadion. Anfører Jon Dahl Tomasson og de øvrige holdkammerater har fejret lørdagens triumf mod Sverige det meste af natten, efter det med en 1-0-sejr over Sverige lykkedes holdet at kvalificere sig til VM i Sydafrika næste år.
- Hvordan har vi ikke fejret det, vil jeg nærmest sige. Der har været en fantastisk stemning hele natten. Det er ikke mange timer, vi har sovet, hvis vi har sovet nogen overhovedet. Det er blevet fejret med manér, siger Jon Dahl Tomasson.
Danmark er inden den sidste kamp i gruppen mod Ungarn på onsdag ubesejret i gruppe 1, og troen på VM-deltagelse - efter to missede slutrunder i træk - har hele tiden været til stede på holdet.
- Der har været en tro på dette hold hele tiden. Det kan godt være, alle andre ikke har haft troen på os, men som hold har vi hele tiden vidst, hvad vi kunne og ikke kunne. Og nu er det lykkedes, siger Tomasson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned