Manden, der skal sikre den danske OL-billet i den krævende disciplin, er Lasse Norman.
Der er forskellige udfald, der kan sikre den danske billet, men ifølge landstræner Casper Jørgensen handler det primært om at distancere den polske konkurrent i paletten af løb, der tilsammen udgør omniumdisciplinen.
- Omnium er vores førsteprioritet torsdag og fredag. Det er lidt op ad bakke, men det ser ikke helt umuligt ud. Vi skal slå Polen med to placeringer og slutte i top-12, så er OL-billetten i hus, siger Casper Jørgensen.
Omnium køres over to dage, og landstræneren ser ikke noget problem i, at Lasse Norman onsdag brugte en del kræfter som en del af det danske 4000-meter-hold.
- Mange af de andre nationer gør det samme, og Lasse er i rigtig god form, så det ser jeg ikke som noget problem.
- OL-kvalifikationen lukker her efter VM, så det er sidste chance for at kvalificere os til London i omnium, siger Casper Jørgensen.
Første disciplin i omnium er en såkaldt flyvende omgang på tid, den køres i sektionen torsdag eftermiddag i Australien, hvilket vil sige natten til torsdag dansk tid.
Senere torsdag køres et pointløb over 30 kilometer, inden torsdagens lukkes med udskilningsløbet.
Fredag står menuen på individuel forfølgelse over fire kilometer, 15 kilometer scratch og 1000 meter på tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde