Onsdagens opgør hjemme mod Albanien bliver med al sandsynlighed den svenske landstræner Lars Lagerbäcks sidste kamp. For hvis ikke Sverige mirakuløst kvalificerer sig til VM i Sydafrika, så vil Lagerbäck og assistenttræner Roland Andersson træde tilbage.
Det meddeler han søndag, dagen efter Sveriges 0-1-nederlag til Danmark i Parken.
- Vi havde sagt, at vi ville afslutte kvalifikationen, inden vi ville sætte os ned og diskutere fremtiden. Vi snakkede lidt i lørdags og i formiddags (søndag, red.). Roland og jeg stopper som trænere alt afhængig af resultaterne. Senest efter VM i Sydafrika næste år, men ellers efter en eventuel playoff kamp eller efter kampen mod Albanien, siger Lagerbäck.
Sverige har formentlig udspillet sin rolle i gruppe 1, idet Portugal skal tabe eller spille uafgjort hjemme mod Malta for at holde liv i svenskernes VM-drømme.
Henrik "Henke" Larsson takker samtidig også af som spiller både for landsholdet og klubholdet Helsingborg, når den igangværende efterårssæson er forbi.
Endelig overvejer de rutinerede midtbanespillere Anders Svensson og Daniel Andersson også et stop på landsholdet, og dermed er der lagt op til et mindre generationsskifte på det svenske landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker