VM-finalemodstandere er hinandens bedste fjender
Mads Mensah møder to af sine klubkammerater fra Flensburg-Handewitt i søndagens VM-finale. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Forholdet er godt mellem danske og svenske håndboldspillere, der har gået op og ned ad hinanden under hele VM.
Ærkerivaler. Arvefjender. Nabokrig.
Flosklerne om den sportslige rivalisering mellem Danmark og Sverige er mange, men hvis der før finalen ved håndbold-VM er en særlig sejrssult, fordi modstanderen er netop Sverige, skjuler de danske spillere det godt.
På klubniveau er spillerne viklet ind i hinanden på kryds og tværs, og mange af de danske spillere kommer til at stå overfor svenske klubkammerater søndag aften.
- Der er ret fin respekt de to hold imellem, og jeg kan bestemt finde mange hold, jeg håber mindre på vinder VM end svenskerne, siger Mads Mensah.
I Flensburg-Handewitt spiller han til hverdagen sammen med to af det svenske holds største profiler, Jim Gottfridsson og Hampus Wanne.
- Vi har et ret fint forhold og lader også være med at forstyrre hinandens forberedelser og snakke så meget om hinanden, som nogle af de andre måske har gjort, siger Mensah.
De to finalehold har set en hel del til hinanden den seneste måned.
Danmark, Sverige og Norge rejste sammen til Egypten i et chartret fly. Og på hotellet har danskerne og svenskerne indtil langt hen i turneringen spist sammen i et aflukket rum i spisesalen.
- Inden semifinalen blev der mere plads, så nu er vi blevet delt op. Men jeg så da nogle af dem til morgenmaden, siger Lasse Svan, der lige som Mensah er på kontrakt i Flensburg.
- Jeg har da tænkt mig at snakke med dem, hvis jeg ser dem. Og jeg tror også, at de er meget, meget glade for det, de har præsteret i denne slutrunde. Og det er velfortjent.
- De er nogle rigtig gode fyre, og de skal have lov til at nyde det. Drillerierne lader jeg ligge, siger Svan.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker