VM-fodbold: Pas på disse bulgarere
Tre bulgarere at holde øje med i aftenens VM-kvalifikationskamp mellem Bulgarien og Danmark i Sofia:
* Nikolay Mihaylov:
Den kun 24-årige keeper har de seneste par sæsoner været førstevalg i den hollandske topklub Twente. Han er bundsolid, og de danske spillere skal levere gode afslutninger for at passere ham. Har tidligere været på kontrakt i Liverpool, men kunne ikke få arbejdstilladelse. Det kan Mihaylov nu, og han kunne igen ligne en kommende holdkammerat til Daniel Agger.
*Stanislav Manolev:
I PSV Eindhoven er han mere på tribunen end bænken, men den bulgarske højrekant er for tiden flyvende i Bulgariens landsholdstrøje. 26-årige Manolev har scoret i begge hidtidige VM-kvalifikationskampe mod Italien og Armenien. Det seneste mål var mod Armenien, hvor han blev matchvinder i 1-0-hjemmesejren.
*Luboslav Penev:
Den tidligere målfarlige angriber i spansk fodbold - eksempelvis for Valencia og Atlético Madrid - er måske Bulgariens største stjerne, selvom han er træner. Han overtog trænerposten mod slutningen af 2011, og det er blevet til en række gode resultater.
Op til sommerens EM-slutrunde blev de hollandske viceverdensmestre såmænd besejret i en testkamp i Holland. Og i den igangværende VM-kvalifikation er det blevet til 2-2 mod Italiens viceeuropamestre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde