VM-fodboldfesten i Brasilien nærmer sig første spark

Foto: Polfoto

Værtsnationen åbner torsdag aften ballet mod Kroatien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvem bliver verdensmestre? Gætterierne er allerede godt i gang, for der er cirka et døgn til, at VM-slutrunden i fodbold begynder i Brasilien.

Et godt bud på en VM-vinder er helt sikkert den sydamerikanske værtsnation, der torsdag aften spiller åbningskamp mod Kroatien. Argentina, Tyskland og de forsvarende verdensmestre fra Spanien er også solide tip. Måske løfter en mindre fodboldnation trofæet.

Uanset hvad skal det blive spændende at følge Ronaldo, Messi og alle de andre stjerner.

Folketidende bringer i dag som optakt fire sider inklusive det fulde program for VM-slutrunden.