VM-forsvarer snart uden klub: Det bliver underligt
Andreas Bjelland (nummer to fra venstre) har spillet tre år i Brentford og skal nu videre i karrieren. Foto: Liselotte Sabroe / Arkiv/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Andreas Bjellands kontrakt i Brentford udløber snart, og midterforsvareren aner ikke, hvad der så skal ske.
Landsholdets midterforsvarer Andreas Bjelland forbereder sig til VM i Rusland med en uafklaret fremtid.
Med udgangen af juni udløber kontrakten i engelske Brentford, og den bliver ikke forlænget.
- Jeg er arbejdsløs 1. juli, og det er underligt for mig at tænke på.
- Jeg har valgt at fokusere på VM, og så må vi se, hvad der sker bagefter, siger Andreas Bjelland.
- Jeg har mange ambitioner, men vil ikke låse mig fast på noget. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve en ny kultur og se noget andet, siger den 29-årige forsvarsspiller.
Bjelland har været tre år i Brentford og forhandlede i en periode om en kontraktforlængelse med Championship-klubben.
Men parterne kunne ikke blive enige, og det er en af årsagerne til, at forsvareren er mødt op i VM-lejren uden så mange kampe i benene gennem to-tre måneder.
- Jeg har været skadet, og så blev det ikke til nogen forlængelse. I den sidste ligakamp var der ikke så meget tilbage at spille for, så der sagde jeg selv fra, siger Bjelland.
- Det ville være fantastisk at spille alle kampe, men jeg kan se tilbage på en af mine spillemæssigt bedste sæsoner.
- Det irriterer mig, at jeg så røg ind i nogle småting til sidst, men jeg har trænet hårdt de sidste par uger, fortæller han.
I sidste uge deltog Andreas Bjelland, der har døjet med en lægskade, dog ikke i holdtræningen, og igen mandag og tirsdag trænede han for sig selv.
Han har fuld forståelse for, at landstræner Åge Hareide kun tager friske spillere med til Rusland.
- Det kan jeg godt forstå.
- Jeg har været lidt forsigtig for at blive helt klar og bygge mig ordentligt op. Mere ligger der ikke i det, siger Bjelland.
Danmark møder 2. juni Sverige i Stockholm, og 9. juni venter Mexico på Brøndby Stadion.
I øjeblikket består den danske trup af 27 spillere. Åge Hareide regner med at sortere to spillere fra VM-truppen før Sverige-kampen og yderligere to bagefter, så truppen kommer ned på 23 spillere.
Landsholdet rejser til Rusland 11. juni og møder fem dage senere Peru i den første gruppekamp. Senere venter gruppekampe mod Australien og Frankrig.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker