VM: Frankrig og Danmark på kollisionskurs
Mens Danmark sikkert spillede sig videre til VM-kvartfinalen ved herrernes håndbold-VM med en 30-23-sejr over Tunesien, så måtte Frankrigs forsvarende mestre på samme tid kæmpe noget mere for det i holdets 1/8-finale mod Island.
Franskmændene, som også er regerende OL-mestre, sejrede i Barcelona med 30-28 over Island efter en 15-14-pauseføring.
Danmark og Frankrig står til at møde hinanden i semifinalen, hvis altså begge hold klarer sig videre fra kvartfinalen.
Samuel Honrubia blev fransk topscorer med syv mål, mens Thorir Olafsson blev Islands topscorer med det samme antal mål.
Kroatien eller Hviderusland venter på Frankrig i kvartfinalen. Den franske modstander findes mandag aften.
Her bliver Danmarks kommende modstander også fundet. Enten Ungarn eller Polen bliver det.
Frankrig og Danmark mødtes i VM-finalen i Sverige for to år siden, hvor franskmændene sejrede med 37-35 efter forlænget spilletid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned