VM-guld til Danmark: Svømmepiger sætter verdensrekord
VM-guld til Danmark: Svømmepiger sætter verdensrekord Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume vandt guld i 4x50 meter medley.
Den første danske guldmedalje ved kortbane-VM i svømning i Qatar er sikret og det endda med en verdensrekord.
Sent fredag eftermiddag dansk tid vandt Danmark guldet i kvindernes 4x50 meter medley i tiden 1.44,04 minutter. Den tidligere havde danskerne også med tiden 1.45,92 minutter sat for et år siden.
Den danske kvartet bestående af Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume henviste USA og Frankrig til de næste pladser i finalen.
Mie Ø. Nielsen lagde ud, og rygspecialisten var tredjebedst, inden Rikke Møller Pedersen fik Danmark op på andenpladsen i bryst.
Ottesen var flyvende i butterfly og fik danskerne op på førstepladsen, og så formåede Blume i fri uden problemer at holde føringen. USA var næsten et sekund langsommere på andenpladsen.
Danmark var kommet i finalen i bedste tid - 1.46,76 minutter, men den tid fra fredag morgen blev altså smadret i finalen.
Det tætpakkede VM-program betød, at to af Danmarks mulige konkurrenter til medaljer - Sverige og Storbritannien - droppede at stille til start i holdkappen.
Ottesen har i øvrigt mulighed for to medaljer yderligere fredag aften. Hun er i finalen i 50 meter butterfly, og hun er en del af den danske kvartet i 4x100 meter fri.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet