VM-helte skal hyldes i Herning og København
Det danske herrelandshold i håndbold kan kalde sig verdensmestre efter en storsejr over Norge søndag i Herning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De danske håndboldherrer skal hyldes i Herning søndag klokken 21.20 og mandag eftermiddag i København.
Det danske håndboldlandshold, der har vundet guld i VM i håndbold med en storsejr over Norge, skal hyldes både i Herning og København.
Søndag aften har borgerne mulighed for at være med til at fejre landsholdet ved kongrescenteret i Herning omkring klokken 21.20.
Her vil spillerne komme frem på balkonen, skriver Herning Kommune på sin hjemmeside.
Men her slutter fejringen ikke.
Mandag skal de nykårede verdensmestre fejres på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Frank Jensen (S) vil ønske tillykke og byde på rådhuspandekager klokken 17.
- Håndboldherrerne har leveret en sportspræstation i absolut verdensklasse, siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.
- Jeg ønsker vores VM-vindere et kæmpe tillykke og glæder mig til at byde på rådhuspandekager og fejre triumfen på Københavns Rådhus, siger han.
Også her vil skal spillerne stå frem for de borgere, der er mødt op foran balkonen på rådhuset.
Finalen blev spillet i Herning, hvor danskerne vandt med 31-22 over Norge efter et perfekt VM med ti sejre i ti kampe.
Det er første gang, at de danske håndboldherrer vinder guldmedaljer ved VM.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub