VM-historie: England vandt VM med dommerhjælp
Normalt nævnes England blandt favoritterne ved en slutrunde, men denne gang er tiltroen mærkbart mindre. Også blandt de engelske fans.
Optimismen vil dog uden tvivl rulle ind over England med stor styrke, hvis første VM-kamp mod Italien ender med sejr. Kampen spilles midnat mellem lørdag og søndag.
England er i gruppe med Uruguay, Italien og Costa Rica.
Her er et tilbageblik på den ene gang, englænderne gik hele vejen og vandt VM.
1966 i England:
England sikrede sin hidtil eneste internationale titel hjemme på Wembley, men fik afgørende dommerhjælp i finalen.
Stillingen var 2-2, da Geoff Hursts skud ramte overliggeren, hvorefter bolden tilsyneladende røg direkte ned på målstregen og i spil igen. Under alle omstændigheder var det umuligt at afgøre med det blotte øje, men dommeren anerkendte træfferen under vesttyske protester.
Finalesejren på 4-2 blev sikret i den forlængede spilletid efter 2-2 i den ordinære kamp.
Englænderne satsede på rå kampkraft, og det hjalp på briternes chancer, at Brasilien var helt ved siden af sig selv i et mislykket titelforsvar, der endte i den indledende runde.
Pelé blev igen sparket i stykker, men andre spillere trådte frem på scenen: Den sovjetiske målmand Lev Yashin og Portugals målfarlige Eusebio blev de store stjerner i en slutrunde, englænderne altid vil huske.
Verdensmester: England.
Topscorer: Eusebio (Portugal), 9 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker