VM-historie: Uruguay jagter VM-trofæ nummer tre
I Uruguay drømmer fodboldfans om den tredje VM-titel i år. Lørdag åbnes VM for Uruguay med gruppekampen mod Costa Rica, der spilles klokken 21 dansk tid.
Her er et tilbageblik på de to hidtidige VM-triumfer for Uruguay:
1930 i Uruguay:
Uruguay havde vundet OL-guld i både 1924 og 1928 og havde status som verdens stærkeste landshold. Det var derfor meget passende, at den første VM-slutrunde blev placeret her, men kun 13 lande fandt det umagen værd at deltage.
Af dem var der blot fire fra Europa, nemlig Frankrig, Jugoslavien, Belgien og Rumænien, der tog af sted på den to uger lange færgetur til Sydamerika.
Mens europæerne plejede deres stive ben efter den lange rejse, strøg værtsnationen og naboerne Argentina i suveræn stil i finalen, som Uruguay vandt med 4-2 i Montevideo.
Verdensmester: Uruguay.
Topscorer: Guillermo Stabile (Argentina), 8 mål.
1950 i Brasilien:
Efter 12 års krigspause vendte VM tilbage, og de brasilianske tilskuere kvitterede ved at løbe storm på indgangene til det nyopførte kæmpestadion Maracaná i Rio de Janeiro.
England deltog for første gang i et VM-koncept, som fodboldens opfindere ikke havde meget tilovers for. Men englænderne blamerede sig groft ved at tabe til et amerikansk amatørhold, og så kom Brasilien og Uruguay til at afgøre sagerne imellem sig i slutrundens sidste kamp.
Den samlede officielt 173,850, men angiveligt mange flere tilskuere, der chokerede så Uruguay skabe en sensation ved at snyde et sejrssikkert hjemmehold for guldet ved at vinde 2-1.
Verdensmester: Uruguay.
Topscorer: Ademir (Brasilien), 8 mål.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker