VM-historiens ældste spiller stopper landsholdskarriere
Egyptens VM-slutrunde kamp mod Saudi Arabien blev El-Hadarys sidste landskamp. Han sluttede af med manér, da han reddede et straffespark. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Ueslei Marcelino/Reuters
Målmanden Essam El-Hadary stopper på Egyptens landshold som 45-årig. Han slog aldersrekorden ved VM i Rusland.
Egyptens Essam El-Hadary nåede lige at optræde for Egypten under sommerens VM-slutrunde i Rusland, men nu siger han stop.
I en alder af 45 år stopper han på landsholdet og efterlader rekorden som VM-historiens ældste spiller. En rekord han slog under VM-slutrunden denne sommer.
Han var egentlig tiltænkt en rolle som bænkevarmer for Egypten. Men i den sidste gruppekamp startede han på banen mod Saudi-Arabien, hvor han endda reddede et straffespark.
- Efter 22 år, fire måneder og 12 dage ser jeg det som det bedste tidspunkt til at hænge mine handsker op, skriver Essam El-Hadary på de sociale medier.
Han skriver videre, at han er stolt over sine 159 landskampe. Fifa har dog kun registreret 157 landskampe.
På Twitter er El-Hadarys holdkammerat Mohamed Salah fuld af hæder til ham.
- En ny legende fra en stor, gylden generation forlader os, skriver Mohamed Salah.
Essam El-Hadary fik sin debut for Egypten i 1996, og har siden vundet fire Africa Cup of Nations.
Mellem 1996 og 2008 spillede han over 400 kampe for egyptiske Al-Ahly. Siden har han været lidt af en fodboldnomade og spillet i ti forskellige klubber.
Essam El-Hadary overtog VM aldersrekorden fra colombianske Faryd Mondragón. Mondragón var 43 år da han spillede under VM-slutrunden i Brasilien for fire år siden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned