VM i badminton kommer til Danmark
Viktor Axelsen blev i 2017 Danmarks seneste badmintonverdensmester, og om få år får han muligheden for at høste mere VM-metal på hjemmebane. (Arkivfoto) Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Både hold-VM og det individuelle VM i badminton skal afvikles i Danmark i henholdsvis 2020 og 2023.
Danmark bliver vært for badminton-VM - både det individuelle og hold-VM.
Det individuelle VM i badminton kommer til landet i 2023, mens hold-VM for både mænd og kvinder, Thomas Cup og Uber Cup, allerede kan ses på dansk jord i 2020.
Det har Det Internationale Badmintonforbund (BWF) besluttet mandag, skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.
- Vi glæder os til at tilbyde alle badmintonfans endnu en oplevelse med sportens absolut største stjerner på den største scene, siger Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen, i en pressemeddelelse.
Thomas Cup og Uber Cup vil i 2020 finde sted i Aarhus, mens det individuelle VM i 2023 skal foregå i Royal Arena i København.
Mens Danmark fire gange tidligere har afholdt det individuelle VM - senest i 2014, så er det første gang nogensinde, at Thomas Cup og Uber Cup skal spilles i Danmark.
Og det er hele 36 år siden, at turneringerne seneste var på europæisk grund, da England var værter.
Badminton Danmark har arbejdet sammen med Sport Event Danmark om at stykke de to bud sammen, som altså imponerede BWF nok til at kigge Danmarks vej.
- Med dagens afgørelse styrker BWF partnerskabet med dansk badminton. Danmark er en stærk eventnation og dermed et attraktivt sted at afvikle vores største mesterskaber, siger Poul-Erik Høyer, præsident i BWF.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker