VM i Minsk: Mørkøv og Møller fik klø i parløb
Jesper Mørkøv og Mathias Møller blev søndag nummer 10 i 50 kilometer parløb ved VM i hviderussiske Minsk.
Den danske duo var med til at præge VM-løbet, men Mørkøv og Møller var ikke i nærheden af at fravriste Frankrig guldet. Spanien vandt sølv, mens Tyskland tog bronzemedaljerne.
Med lige under 100 af i alt 200 omgange tilbage af løbet forsøgte danskerne ihærdigt at tage en omgang, men det lykkedes ikke.
Flere af de andre nationer slog hurtigt kontra, og modsat danskerne havde Frankrig, Tyskland og Spanien kræfter til at tage en hel omgang på de øvrige hold.
Mørkøv og Møller måtte sideløbende konstatere, at flere af konkurrenterne tog de fleste point i de indlagte sprintkonkurrencer, der ville få afgørende betydning, hvis holdene sluttede på omgangshøjde.
Men da ingen formåede at indhente Frankrig, Tyskland og Spanien stod det til sidst klart, at det var de tre nationer, der skulle fordele guld, sølv og bronze imellem sig.
Frankrig havde undervejs optjent 18 point og nappede guldet, mens Spanien i den sidste spurt lige nøjagtig samlede point nok sammen til at overhale Tyskland i kampen om sølv og bronze.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde