VM: Island i problemer efter gigantisk nederlag
Det islandske håndboldlandshold tabte med 11 mål til Tjekkiet, der havde Filip Jicha som den store profil.
Det mandlige islandske håndboldlandshold har været et specielt bekendtskab i gruppe C ved VM i Qatar.
Holdet har både tabt stort til Sverige og spillet uafgjort mod Frankrigs EM- og OL-guldvindere, og torsdag aften leverede holdet endnu et spektakulært resultat.
Desværre for træner Aron Kristjansson og hans hold var det af negativ karakter, for holdet blev rundbarberet af Tjekkiet, der vandt hele 36-25.
Hovedårsagen til den store forskel var tjekkernes superstjerne, Filip Jicha. THW Kiel-spilleren scorede 11 mål og blev kampens topscorer.
Dermed skal Island muligvis vinde den afsluttende gruppekamp mod Egypten for at komme videre til 1/8-finalerne.
Egypten fik tidligere torsdag 25-25 mod Sverige.
Frankrig sejrede som ventet med 32-26 over Algeriet, og franskmændene har nu syv point ligesom Sverige.
Egypten ligger nummer tre med fem point, mens Island har tre point på fjerdepladsen, der også giver adgang til 1/8-finalerne.
Tjekkiet har to point, mens Algeriet er uden point. De to hold skal mødes i sidste spillerunde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned