VM-jetlag er trænet væk i Santos
Selv om tidsforskellen kun er tre timer, er der alligevel en halv verden til forskel på at spille håndbold i vinterkolde Danmark og så i Brasilien, hvor sommeren er godt på vej.
Derfor har fokus for kvindelandsholdet siden ankomsten til VM-værtslandet i mandags været at få jetlag ud af kroppen og få spillerne omstillet til brasiliansk tid.
- De to første træninger hernede handlede mest om at få trætheden ud af kroppen på spillerne. De to seneste træninger har vi så lagt lidt på og trænet over- og undertalsspil. Det er ting, der bare skal sidde, siger landstræner Jan Pytlick.
Normalt siger man, at sportsfolk skal bruge en dag pr. times tidsforskel på at vænne sig til nye omgivelser, og Trine Troelsen føler da også, at de første dages langsomme opstart har givet pote.
- Vi har ikke lavet så forfærdeligt meget, vi har vel trænet halvanden time hver dag. I stedet har vi gået mange ture, så vi har kunnet vænne os til varmen. Og jeg føler mig i hvert fald godt tilpas nu, siger hun.
Under de første træninger, der foregik i en åben hal i kystbyen Santos, er spillerne blevet målt og vejet for at tjekke, hvor meget væske, de har mistet undervejs.
Det betyder, at de bedre selv kan styre, hvor meget vand, de skal drikke under og efter kampe og træning.
/ritzau/
Efter godt fire døgn er kvindelandsholdet i håndbold blevet akklimatiseret til de sydamerikanske forhold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned