VM-kamp i dart byder på opvisning i gummiarm
Devon Petersen sigtede godt, men ramte skidt i VM-kampen i Alexandra Palace mod ligeledes uskarpe Steve Lennon. Foto: Kieran Cleeves/Ritzau Scanpix
Kieran Cleeves/Ritzau Scanpix
Hele 72 gange i alt kiksede Devon Petersen og Steve Lennon kast efter en double ved VM i dart.
Vinderen holdt en hånd over øjnene i sit tv-interview, da kampen mellem Devon Petersen og Steve Lennon i anden runde af PDC World Darts Championship var slut.
Så upræcis havde deres kamp været.
De to dartspillere leverede en sand opvisning i gummiarm, da de tilsammen hele 72 gange præsterede at ramme forbi den double, de sigtede efter.
I første sæt brændte Steve Lennon ni pile i træk for at lukke ballet, så Petersen kom fra 36-216 i partiet og vandt det og dermed sættet 3-2.
I andet sæt udspillede et lignende scenarie sig, før Petersen selv missede syv chancer for at lukke opgøret i tredje sæt, som Lennon vandt 3-2.
Det skete, efter at Lennon i tredje sæt var foran 2-1 i partier og 40-207 med muligheden for at lukke sættet uden pres, men først kastede tre pile over doublefeltet og også efterfølgende var så uskarp, at Petersen kom på 2-2 i partier.
I fjerde sæt lykkedes det så Devon Petersen at lukke kampen relativt uproblematisk med en dobbelt-ti til sætsejr 3-1 og dermed samlet sejr i matchen.
Over hele kampen ramte Lennon kun på syv af sine 46 kast efter en double. Petersen havde succes med 11 ud af 44 forsøg.
De to dartspillere er henholdsvis nummer 47 og 29 på verdensranglisten.
Ifølge Teller Report, som kalder opgøret for "den værste kamp i VM-historien", kan de to dog trøste sig med, at Richie Burnett og James Hubbard for otte år siden formåede at brænde 73 kast efter doubler.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet