Selv om Jesper Christiansen nok ikke skal sætte næsen op efter megen spilletid ved sommerens VM i Sydafrika, mener han, at udtagelsen kan hjælpe ham til at finde en ny klub.
FC København-reserven er lettet, efter at landstræner Morten Olsen fredag formiddag meddelte, at det blev ham og ikke IFK Göteborgs Kim Christensen, der skal med til Sydafrika som tredjemålmand efter Thomas Sørensen og Stephan Andersen.
- Det er vigtigt at være en del af holdet. Selvfølgelig også for min fremtid i forhold til nye klubber, siger målmanden, der senest af den svenske avis Aftonbladet er blevet sat i forbindelse med Elfsborg.
- Jeg har selvfølgelig haft håbet hele tiden, men jeg har haft et hårdt forår med lidt spilletid, så det er fantastisk at stå her nu og være med, siger han.
Selv vurderer han, at netop hans erfaring og kendskab til det danske landshold kan have været en medvirkede årsag til, at han blev valgt og ikke Kim Christensen.
- Det, tror jeg da, er en fordel. Det har jo ligget i kortene, at det var mig og Kim, der kæmpede om det. Det vigtigste for mig var at komme med, og den mission lykkedes, siger han.
På trods af, at der er to målmænd i køen foran ham for at få spilletid, vil Jesper Christiansen kæmpe for, at landstræneren alligevel lægger mærke til ham.
- Det er tilladt at vise sig frem. Så det vil jeg gøre, lyder det.
Ud over målmand Kim Christensen blev Michael Krohn-Dehli, Michael Silberbauer og Morten 'Duncan' Rasmussen sorteret fra af landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde