VM-profil efter ny dukkert: Fornuftig afslutning
Spillerne på det danske ishockeylandshold tager et 3-4-nederlag til Slovakiet med på sommerferie, og dermed rejser danskerne hjem fra VM i Minsk som nummer 13 i turneringen.
Men selv om det sluttede med det femte nederlag i syv kampe, kan danskerne se hinanden i øjnene efter afskedsforestillingen i Chizhovka Arena.
- Vi spillede egentlig meget fornuftigt. Deres 3-2-scoring faldt efter ikke bare én, men to forkerte dommerkendelser i mine øjne, men det er der jo ikke noget at gøre ved, siger den stærke back Stefan Lassen.
- Bortset fra det kæmpede vi godt, var med i hele kampen og spillede godt det meste af tiden, mener han.
Nok var der ikke det store på spil mod slovakkerne, men det betød ikke, at danskerne manglede motivation til den sidste kamp før ferien.
- Folk var helt oppe i gear, alle ville ofre sig for holdet og vinde. Men det er aldrig noget problem at motivere sig på landsholdet. Vi repræsenterer Danmark, og så sætter man krav til sig selv og sine holdkammerater, siger Stefan Lassen.
Danmark sluttede på fem point i tabellen efter sejrene over Italien og Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub