Med til at motivere danskerne er, at modstanderne i kampen tirsdag middag er Norge, som flere gange har slået Danmark i afgørende kampe i de senere år. Og angriberen Jesper Jensen vil meget gerne have skovlen under nordmændene.
- Man kan vel ikke lide nordmænd generelt, kan man det, spørger han.
- Nu er jeg også opvokset i Sverige, og der kan man heller ikke lide nordmænd. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er vel bare sådan noget, der er indbygget, siger Jesper Jensen.
Han garanterer derfor, at han mentalt er helt klar til en VM-kamp, hvor der ikke står kvartfinaleplaceringer eller nedrykningskampe på spil.
Det store spørgsmål er, hvordan kroppen reagerer 18 timer efter, at kampen mod Letland blev truttet af i Globen.
- Det kan jeg fortælle dig efter første skift. Man skal altid lige trækkes i gang, når det er så kort tid efter, vi sidst har spillet. Men adrenalinen skal nok komme, siger Julian Jakobsen.
Helt uden betydning er kampen dog ikke. Danmark spiller for at slutte højere i det afsluttende regnskab end Hviderusland eller Letland.
Det vil give hjemmebane, når de afgørende kampe om de resterende billetter til OL i Sotchi i 2014 skal spilles.
- Vi vil meget gerne have hjemmebane i de kampe frem for at skulle til Hviderusland eller Letland. Det vil betyde meget for os, siger Jesper Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde