Rekorden for den største danske sejr ved en VM-slutrunde har efterhånden stået i 12 år. Den lyder på 37 mål og blev sat i 1999, da Argentina blev slået med 42-5.
Mandag står Argentina igen over for det danske hold, og lørdag venter en formodet svagere modstander i Uruguay.
Alligevel er der ikke rigtigt nogen på det danske hold, der tror på en ny rekord. Og det er heller ikke noget mål, forklarer Christina Krogshede.
- Vi har et nyt hold, og derfor er processen med at spille holdet sammen vigtigere end rekorden lige nu.
- Det ville være en alt for stor kniv at sætte for struben, hvis vi gik ud for at vinde med 40 mål. Det er helt fint for mig, hvis vi bare vinder med syv, siger FIF-spilleren.
Samme indstilling har landstræner Jan Pytlick - der i øvrigt også stod ved roret, da rekorden blev sat.
- Hvis man skulle slå rekorden, kunne det måske godt lykkes. Men min intention er at få så mange spillere i gang som muligt, og derfor går jeg slet ikke efter det.
- Noget helt andet er, at de mindre nationer også er ved at være for gode til at blive løbet sådan over ende.
- Argentina har vist på herresiden, at de er i fremdrift, og det er de også på damesiden. Det virker i det hele taget som om, at hele den sydamerikanske region er godt på vej, siger Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned