VM-serien i speedway rammes af yderligere corona-aflysninger
VM-løbene i Tyskland og Rusland er aflyst for i år grundet corona, men vender efter planen retur i 2021.
VM-sæsonen i speedway er på ny blevet ramt af coronakrisen.
VM-arrangørerne oplyser i en pressemeddelelse, at de planlagte VM-løb i Tyskland og Rusland er aflyst i 2020. Begge løb vender tilbage i 2021.
Dermed fortsætter coronakrisen altså med at drille verdens bedste speedwaykørere, som allerede har set en række udskydelser eller aflysninger i år.
Som det ser ud nu, køres VM-seriens første løb 1. august i Polen. Løbet i Rusland var planlagt til 29. august, mens det tyske løb skulle køres senere i år.
- Vi er skuffede over at skulle aflyse to af vores mest populære begivenheder. Men vi ser frem til at fortælle mere om vores 2020-beredskabsplan i de kommende uger, siger Paul Bellamy, direktør for VM-serien, i pressemeddelelsen.
Planen indebærer, at der skal køres minimum otte VM-løb, er meldingen.
I øjeblikket står der fortsat fire VM-løb i kalenderen på VM-seriens hjemmeside. Blandt dem det danske løb i Vojens Speedway Center 12. september.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker