Først skal man skal lægge 50.000 kroner til side, dernæst får man begrænset sin bevægelsesfrihed.
Formanden for de danske roligans, Thomas Groth, kan godt forstå, at mange rød/hvide fans har valgt at blive hjemme fra VM i fodbold i Sydafrika.
- Der er mange, som ellers har råd, der ikke vil bruge 50.000 kroner på at være buret inde i 14 dage, siger han med henvisning til sikkerhedskravene under slutrunden.
- Man bor i et lukket område sammen med andre turister. Så bliver man kørt til kampene og kørt ind på lukkede områder, hvor man skal feste, så man ikke går de forkerte sider, siger Thomas Groth.
- Mange af dem, jeg plejer at rejse med, kan netop lide at gå rundt og se forskellige steder, konstaterer roligan-formanden.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har blot solgt 1900 billetter til Danmarks tre indledende kampe. Dertil kommer de mere end 1500 billetter, som danskere har købt gennem det internationale fodboldforbund, Fifa.
Det er dog ikke sikkert, at Fifa-billetterne er til Danmarks kampe, hvilket blot er med til at forstærke billedet af et lavt billetsalg.
Danmark spiller sin første VM-kamp mandag mod Holland. Herefter venter Cameroun og Japan i det indledende gruppespil.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker