VM-skade udsætter Vermaelens træningsstart i Barcelona
Foto: Josep Lago /Scanpix
Josep Lago /Scanpix
I weekenden blev Thomas Vermaelens skifte fra Arsenal til FC Barcelona en realitet, men belgieren må væbne sig med tålmodighed, inden han kan træne sammen med sine nye holdkammerater.
Vermaelen pådrog sig en forstrækning under VM i Brasilien, og den plager ham endnu.
Derfor står den på behandling i stedet for træning for den centrale forsvarer.
- Hans deltagelse i træningen vil afhænge af, hvor hurtigt han kommer sig, lyder det i en meddelelse fra Barcelona.
Netop skader betød, at Vermaelen ikke spillede så mange kampe, som han havde håbet i den forgangne sæson i Premier League.
- Jeg vil lægge skaderne bag mig og kigge fremad. Mit mål er at spille mange kampe og hjælpe holdet.
- Sidste år var hårdt, og nu vil jeg starte fra nul, og jeg er sikker på, at jeg vil få en fantastisk sæson i Barcelona, siger Thomas Vermaelen, der bare spillede 21 kampe i sidste sæson.
I Barcelona skal Thomas Vermaelen kæmpe med Gerard Pique, Marc Bartra og Jeremy Mathieu om to pladser i midterforsvaret.
Franske Mathieu er også ny mand i Barcelona. Han blev hentet i Valencia tidligere på sommeren.
Den spanske liga begynder 23. august. Dagen efter spiller Barcelona hjemme mod Elche.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker