VM-sølvvinder er en smule ærgerlig over misset guld
En VM-sølvmedalje er bestemt ikke at kimse af, men Mathias Krigbaum kan efter sin andenplads på juniorernes enkeltstart ved VM i Toscana alligevel ikke undgå at ærgre sig lidt over, at han ikke nåede et trin højere op på præmieskamlen.
- Jeg har lidt blandede fornemmelser. Jeg taber med otte sekunder, det er ikke voldsomt meget.
- Jeg kunne heller ikke have gjort det bedre. Jeg er ikke skuffet, men ærgerlig, siger han til feltet.dk.
Krigbaum fortæller derudover, at han følte, at det gik lidt for langsomt ude på ruten, og han savnede en bakke, hvor han kunne have udnyttet sine kræfter endnu bedre.
Juniorlandstræner Henrik Simper mener dog ikke, at Team Roskilde-rytteren har grund til at hænge med hovedet.
- Han er otte sekunder fra guldet, som er en del, det er ikke bare et eller to sving, så det er rigtigt flot.
- Målsætningen var en top fem-placering og en medalje, hvis alt gik, som det skulle, så jeg synes bestemt, at han kan være tilfreds, siger Simper til cykelsitet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned