VM: Sverige henter et point efter vildt comeback
Sverige var bagud med fem mål i anden halvleg, men fik alligevel point mod Egypten ved VM i Qatar.
Det svenske håndboldlandshold var tæt på både nederlag og sejr, men til slut endte det 25-25 i kampen mod Egypten ved VM i Qatar.
Det skete efter et vildt drama i anden halvleg, hvor svenskerne så ud til at være på vej mod det første nederlag i gruppe C.
Nu fører Sverige fortsat gruppen med syv point for fire kampe, mens Egypten har fem point.
Pausestillingen var 10-10, men fra begyndelsen af anden halvleg fik egypterne overtaget.
Egypten havde ikke mindst held med at holde KIF Kolding København-stjernespilleren Kim Andersson nede.
Han blev blot noteret for en enkelt scoring i kampen, og til sidst blev han holdt på bænken.
Det skyldtes en skade, som ifølge svenske medier gør ham tvivlsom til resten af VM.
Det afrikanske hold stormede frem til føringer på 15-11 og senere 23-18, men Sverige kom tilbage og førte 25-24 efter mange scoringer af THW Kiel-spilleren Niclas Ekberg.
Egypten fik dog udlignet og sikrede sig det ene point.
Niclas Ekberg blev kampens topscorer med 10 mål.
Senere torsdag skal OL- og EM-guldvinderne, Frankrig, spille mod Algeriet.
Franskmændene vil med en sejr komme op på syv point ligesom Sverige. De to hold skal mødes i den sidste kamp i gruppen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned