VM-topscorer i tårer efter Colombias farvel
James Rodriguez havde i mere end én forstand en hård aften i Fortaleza, da Colombia røg ud af VM i fodbold.
Slutrundens topscorer blev markeret hårdt af Brasiliens forsvarsspillere undervejs mod nederlaget på 1-2 i kvartfinalen, så Colombia er færdig ved slutrunden.
Det fik James Rodriguez til at bryde ud i gråd efter kampen, så han måtte trøstes, blandt andre af de brasilianske spillere.
- Vi opfyldte alle de drømme, vi havde. Det er en skam, vi er ude, siger Monaco-angriberen ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg græder, fordi vi gav alt. Desværre hjalp dommeren ikke meget. Brasilien er et godt hold, men vi gav alt, så vi er okay. Vi ønskede at komme videre, men vi holder hovedet højt. Tak, Colombia, siger James Rodriguez.
Han reducerede 10 minutter før tid til 1-2 på et straffespark, efter at Thiago Silva og David Luiz havde scoret for Brasilien.
Dermed har James Rodriguez scoret seks mål i sin første VM-slutrunde, og trods Colombias farvel kan han meget vel ende som turneringens topscorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde