Det kunne sagtens være gået galt for Saxo Banks Jens Voigt, da deltagerne i cykelløbet Paris-Nice blev sluppet løs på de franske landeveje mandag. Men tyskeren, der lå nummer to efter søndagens prolog, undgik at blive involveret i styrt og kom i mål med de forreste.
Etapen bød på 200 flade kilometer, der mest blev kørt på meget smalle veje med masser af sidevind. Tempoet var højt, og der var en del uro, som altså resulterede i, at flere ryttere måtte en tur i asfalten.
Det største styrt foregik cirka 30 kilometer før mål og åbnede for alvor løbet op. Feltet blev sprængt i stumper og stykker, og det udnyttede spanieren Alejandro Valverdes Caisse d'Epargne-mandskab til at isolere en frontgruppe på godt og vel 20 mand.
Gruppen holdt sammen til mål, og det endte med en spurt, som newzealænderen Gregory Henderson fra Team Sky vandt sammen med de ti bonussekunder, der følger med.
Spanske Alberto Contador røg en tur i grøften få kilometer før mål, men han kom hurtigt på højkant igen, og på en lånt cykel og med god hjælp fra en Rabobank-bil kørte han op til hovedfeltet. Han undgik dog ikke at tabe de 17 sekunder, som udbryderne var hurtigere end forfølgerne.
Løbet føres fortsat af hollænderen Lars Boom fra Rabobank, der har et forspring på fem sekunder til Jens Voigt på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde