Voigt om Schleck-exit: Lad os komme videre
Tirsdagens anden hviledag i Tour de France blev alt andet end afslappende for Radioshack-Nissan-mandskabet.
Hvile blev omdannet til stress, da den internationale cykelunion (UCI) meddelte, at stjernen Fränk Schleck er testet positiv for et forbudt stof under årets Tour.
Efterfølgende blev holdets hotel genstand for hele cykelverdenens opmærksomhed, og journalister mødte op i hobetal og belejrede parkeringspladsen. Kameraer og mikrofoner glødede på alverdens sprog lige uden for rytternes vinduer til langt ud på aftenen.
Veteranen Jens Voigt er holdkammerat med Fränk Schleck, og da luxembourgeren var blevet trukket ud af Tour de France, besluttede resten af holdet sig for at fortsætte i Touren.
Onsdag venter en grum bjergetape, ikke noget Jens Voigt normalt taler i rosende vendinger om, men tyskeren glæder sig til at komme tilbage på cyklen og væk fra al virakken omkring Fränk Schlecks positive prøve.
Sådan må man i hvert fald tolke den twitter-besked, Jens Voigt sendte ud onsdag formiddag inden starten.
- Ok, lad os komme ud at køre denne etape og komme til Paris - efter en ret stresset hviledag, vi havde ..., skriver Jens Voigt.
Ud over det katastrofale i at en stjernerytter går i dopingfælden, så ødelægger Fränk Schlecks exit også Radioshack-Nissans favorable position i løbets holdkonkurrence, som holdet førte suverænt, indtil Schleck blev trukket ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker