Voldsdom forværrer forholdet mellem fodboldbrødre
Jérôme Boateng blev tidligere på ugen dømt for vold mod en ekskæreste. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Wolfgang Rattay/Reuters
Kevin-Prince Boateng har afbrudt forholdet til Jérôme Boateng, der er blevet dømt for vold mod ekskæreste.
Den tyske fodboldstjerne Jérôme Boateng blev tidligere på ugen kendt skyldig i et overfald på sin ekskæreste.
Samtidig besluttede retten i München at tildele den 33-årige Lyon-spiller en bøde på 13,4 millioner kroner.
Sagen har samtidig forværret forholdet til storebroren Kevin-Prince Boateng, der spiller i Hertha Berlin.
- Min brors handlinger er forkastelige, og jeg vil ikke have noget med ham at gøre, siger den et år ældre storebror til avisen Bild.
- Jeg har allerede brudt med Jérôme, og det er længe siden, at vi har haft kontakt, tilføjer han.
Jérôme Boateng, der har nægtet sig skyldig i voldssagen og overvejer at anke dommen, var i 2014 med til at vinde VM-guld med Tysklands landshold.
På klubplan har han i mange år repræsenteret Bayern München, inden han denne sommer skiftede til Lyon i fransk fodbold. Her har midterforsvareren endnu sin debut til gode.
Storebror Kevin-Prince Boateng har på landsholdsplan valgt at stille op for Ghana.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde