Voldsom regn udsætter rivalers første finale i Argentina
La Bombonera i Buenos Aires skulle have dannet ramme om den første af to finaler i Copa Libertadores mellem Boca Juniors og River Plate. Foto: Marcos Brindicci/Reuters
Marcos Brindicci/Reuters
De argentinske rivaler Boca Juniors og River Plate kommer ikke i aktion lørdag aften. Regn har udsat finalen.
Den første af to finaler i Copa Libertadores mellem Boca Juniors og River Plate er blevet udsat.
Finalekampen i den sydamerikanske version af Champions League mellem ærkerivalerne fra den argentinske hovedstad, Buenos Aires, skulle være spillet lørdag aften.
Men kraftig regn over Boca Juniors' stadion, La Bombonera, har gjort det umuligt at gennemføre kampen.
I stedet spilles den søndag aften klokken 20 dansk tid, skriver nyhedsbureauet AFP.
Kampen på La Bombonera er første gang, Boca Juniors og River Plate står over for hinanden i en Copa Libertadores-finale.
Kampene er for længst blevet udråbt som de største Superclásicos i historien, og bevæbnet politi har i flere dage patruljeret foran La Bombonera.
Klubberne mødtes senest i den store turnering i ottendedelsfinalen 2015 i en kamp, der udviklede sig til en skandale.
I fem år har argentinske klubkampe været lukket land for tilhængere af gæsteklubberne, og selv om forbuddet for nylig er blevet ophævet, gælder det fortsat i Superclásico-opgørene.
Risikoen er ganske enkelt for stor og erfaringerne for dårlige, når man blander varmblodige fodboldfanatikere fra de to største klubber i et land, der i forvejen er plaget af hooliganisme og fodboldoptøjer.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker