Voldtægtsanklaget Greenwood skal for retten om et år
Manchester United-spilleren Mason Greenwood ses her forlade retten i Manchester mandag. Foto: Peter Powell/Reuters
Retssagen mod Manchester United-spilleren Mason Greenwood er blevet sat til november næste år.
Manchester United-spilleren Mason Greenwood fik mandag sat dato for sin kommende retssag, og den kommer til at finde sted i november næste år.
Dermed kommer man til at vente over et år, før der kommer en afgørelse i den sag, hvor Mason Greenwood er tiltalt for voldtægt.
Helt præcist vil retssagen begynde 27. november 2023, og der er sat ti dage af til sagen. Det skriver BBC.
Det blev mandag også besluttet, at Mason Greenwood mod kaution kan løslades frem til 10. februar næste år, hvor fodboldspilleren skal møde op til en høring før selve retssagen.
Mason Greenwood talte kun en enkelt gang i retten mandag, hvor han bekræftede sit navn, sin adresse og fødselsdato.
Ud over Mason Greenwood selv var hans søster og forældre også til stede i retten i en høring, der varede under ti minutter.
Den 21-årige angriber er officielt tiltalt for forsøg på voldtægt, kontrollerende og tvingende adfærd og overgreb med personskade til følge. Alle tre forhold drejer sig om den samme forurettede.
Greenwood blev i januar fængslet, men blev siden løsladt mod kaution. Han blev i samme måned suspenderet af Manchester United og har været det siden.
Mason Greenwood nåede at spille 83 Premier League-kampe for Manchester United og en enkelt kamp for det engelske landshold, inden han blev anholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde