Volleyball: Dansk topscorer vinder mesterskab i Qatar
Mads Ditlevsen har haft stor succes i Qatar, og det hele blev kronet med et overraskende mesterskab. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Polfoto/Finn Frandsen
Mads Ditlevsen har sammen med Police Sports Club vundet klubbens første mesterskab nogensinde.
Den danske volleyballspiller Mads Ditlevsen har oplevet stor succes på volleyballbanerne i Qatar, og søndag kom kronen på værket i form af et mesterskab.
Inden denne sæson skiftede Ditlevsen til klubben Police Sports Club, og i weekenden sikrede man sig det første mesterskab i klubbens historie.
- Det er så fedt at vinde det her. Klubben har aldrig vundet en titel i Qatar før, siger Mads Ditlevsen i en pressemeddelelse fra Volleyball Danmark.
Der resterer en enkelt runde af ligaen, men ingen kan længere hente Police Sports Club, som har vundet 17 af sæsonens hidtidige 19 kampe.
Efter at klubben selv vandt fredag, mødtes rækkens nummer to og tre søndag. Med et 3-2-resultat i den kamp mistede begge hold muligheden for at hente Ditlevsen og co. i sidste runde.
Mads Ditlevsen har været en afgørende faktor for Police Sports Club. Han er holdets topscorer og er i top-3 på topscorerlisten for hele ligaen.
Selv om mesterskabet har kunnet øjnes i et stykke tid, så er det stadig ikke gået op for den 32-årige dansker, at det er afgjort.
- Vi får først overrakt pokalen på onsdag, efter vi har spillet vores sidste kamp. Det går nok først rigtig op for os der, siger Ditlevsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde