Dansk Volleyball Forbund har besluttet sig for at stævne Team Danmark, beretter TV2 Sporten.
Volleyballforbundet fik frataget sine støttepenge sidste år, da en lang række specialforbund blev ramt af sparekniven, men ifølge forbundet havde det i 2007 indgået en støtteaftale, der løber til og med 2010.
- Vi kæmper for at få de penge, som vi synes, vi har ret til at få, siger Erik Jacobsen, formand for Dansk Volleyball Forbund til TV 2 Sporten.
Det drejer sig om op til 1,4 millioner kroner, som Dansk Volleyball Forbund nu kæmper for at få for 2010.
- Vi føler os jo forpligtet til at gå efter de her penge, fordi vi i 2007 indgik den langsigtede aftale, og vi har faktisk investeret en hel del penge i volleyballforbundet, og derfor vil vi jo også gerne udnytte den investering i 2010, siger Erik Jacobsen.
Beslutningen vækker irritation hos Team Danmark.
- Det er jeg frygtelig ærgerlig over. Jeg synes, det er synd for idrætten i Danmark, at specialforbund stævner paraplyorganisationer eller støtteorganisationer, som Team Danmark er, siger formanden for Team Danmark, Carl Holst.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker