Voodoopræst kaster forbandelse over tysk VM-hold
Det tyske fodboldlandshold kommer i VM-semifinalen ikke bare til at kæmpe mod Brasiliens superstjerner, men skal også overkomme sort magi.
En voodoopræst har nemlig planer om at kaste en forbandelse over det tyske hold for at forbedre hjemmeholdets chancer, som er blevet vanskeliggjort af topscorer Neymars rygskade.
- Jeg vil tage deres bedste spiller og binde hans ben sammen, så han ikke kan løbe på banen, fortæller Helio Sillman fra Rio de Janeiro med henvisning til en voodoodukke af en tysk spiller.
Hvilken spiller, dukken skal forestille, er uvist, men vedkommende vil blive underkastet en forbandelse under en ceremoni inden tirsdagens kamp.
Helio Sillman har udført et lignende ritual inden alle Brasiliens kampe ved slutrunden.
Han bruger en lille fodboldbaneformet æske som sit alter og putter stearinlys i modstanderens farver derned sammen med en voodoodukke af holdets vigtigste spiller.
I en skål i hans butik ligger fire forskellige dukker, der hver især repræsenterer en modstander, Brasilien har mødt.
- Det er de fire hold, som Brasilien har vundet over, fortæller Helio Sillman.
Hans forbandelser forhindrede dog ikke Colombias James Rodriguez i at score mod brasilianerne, ligesom skaden til Neymar nok heller ikke var en del af planen.
Men Helio Sillman peger på brasilianernes resultater hidtil i turneringen som bevis på den sorte magis effekt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde